Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolecomputer til skoleelever

Information vedr. PC-udstyr til elever

 

På baggrund af kommunens budget for 2025 sker der ændringer i indkøb og udlevering af PC`er til eleverne på vores folkeskoler.

Beslutning

Konkret betyder følgende:

  • Der indkøbes et antal sæt af tablets på hver skole, som deles mellem indskolingsklasserne i 0.-2. årgang.  Der udleveres altså ikke længere PC’er til eleverne i 1. klasse.

  • 3.-6. årgang: Der indkøbes re-manufactured pc’er til alle elever. Levetid er 4 år.

  • 7.-9. årgang: Der indkøbes re-manufactured pc’er til alle elever. Levetid er 3 år.

 

Betydning for dagligdagen

 

Opbevaring af udstyr

Alt udstyr bliver fremover opbevaret på skolen med henblik på at levetiden øges. Eleverne skal altså ikke have deres PC med hjem.

Ordningen træder i kraft snarest muligt i             indeværende skoleår. I bliver orienteret gennem skolens ledelse.

Dog kan PC fortsat komme med hjem i de tilfælde hvor det er nødvendigt ift. at løse hjemmeopgaver samt               af hensyn til ordblinde elever.

 

Re-manufactured pc’er

Der er tale om en brugt PC, som er blevet ”renoveret”, ”genskabt” eller ”genopfrisket”. De modeller vi køber på denne måde er professionelle pc’er i en bedre kvalitet end                     dem vi udleverer til eleverne i dag. Indkøb af remanufactured pc’er sender gode signaler i forhold til miljøet. Forskellen på køb af ny og remanufactured er 90% reduktion på           CO2 aftryk!

Som bruger vil man ikke opleve forskelle ift. nuværende brug og adgang til programmer.