Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

PBL

Hvorfor arbejder vi med PBL?

På vores skole arbejder vi med PBL (Problem- og projektbaseret læring), fordi vi tror på, at elever lærer bedst, når de er nysgerrige, engagerede og får mulighed for at arbejde med virkelighedsnære problemstillinger. PBL styrker både faglighed, samarbejdsevner og kreativitet – og giver eleverne en oplevelse af, at deres læring har mening og relevans.

Hvad er meningen med PBL?

Formålet med PBL er at skabe dybere læring ved at lade eleverne undersøge, udforske og løse autentiske problemstillinger. Projekterne tager afsæt i faglige mål og kompetencer, og eleverne arbejder både individuelt og i grupper med at udvikle løsninger, produkter og præsentationer, som viser deres forståelse og refleksion. Dette er disse kompetencer som er essentielle i elevernes videre uddannelse- og arbejdsliv.

Hvordan arbejder vi med PBL?

Vi organiserer undervisningen i perioder med omlagt skema, hvor projekterne folder sig ud. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om emneuger eller "pauseuger" – det er helt almindelig undervisning med fuldt fagligt fokus, blot med en praksisfaglig tilgang. Op til projektperioderne har vi Tune In-uger, hvor eleverne introduceres til projektets tema og faglige forankring. Her stilladserer vi arbejdet, så eleverne får den nødvendige viden og værktøjer til at gå i dybden med projektet. Gennem hele processen arbejder vi med tydelige mål, feedback og evaluering, så eleverne oplever progression og ejerskab.